Opførelsen af Hanstholm Fyr blev påbegyndt i 1842 og under ledelse af arkitekt og hofbygmester Jørgen Hansen Koch og Georg Holgreen, . Sidstnævnte fungerede som konduktør med ansvaret for selve opførelsen, men blev senere afløst af Jens Poulsen Jacobsen på grund af fejl i konstruktionen. Fyret stod omsider klart i 1843 og blev taget i brug for første gang den 15 december samme år. 

I 1889 blev fyret, som det første herhjemme, udstyret med elektrisk lys. Desuden blev det udstyret med en fresnel-linse, hvilket gjorde det til verdens mest kraftfulde fyrtårn i en periode.

Som besøgende overvældes man nemt af den storslåede og dramatiske natur og den fantastiske udsigt fra de høje skrænter. Fyrmesterens bolig ligger lidt syd for fyret, og den tilhørende have udgør et dejligt og læfyldt sted, hvor man kan slappe af og nyde den medbragt mad.

Fyrtårnet er 23 meter højt (65 meter over havet) og er stadig i brug. Man komme ind i tårnet året rundt i åbningstiden og i løbet af sommerhalvåret er der adgang til udstillingslokalerne hele ugen, mens der uden for sæsonen er adgang i weekenden. Se hjemmesiden for nærmere info om åbningstider og priser.